Den danske regering valgte i slutningen af sidste måned at ændre reglerne for udstedelse af kviklån – men danskerne låner fortsat flere penge.
Regeringen indfører nye betingelser for kviklånudbydere
I sidste måned valgte et bredt flertal i folketinget at stramme kursen over for de famøse kviklån. Med vedtagelsen af de nye regler er der således indført en række nye krav til låneudbyderne såsom en grænse over hvor høje renterne må være samt en 48 timers tænkepause til forbrugerne. De nye regler betyder derfor at man ikke kan optage dyre sms- og kviklån i forhold til tidligere.
De dyre kviklån har længe stået højt på politikernes dødsliste siden 2013 da en række historier blev bragt om de mange danskere der sagde ja til lån med skyhøje renter. I 2010 blev der således oprettet omkring 20.000 kviklån med et samlet udlånsbeløb på 37 millioner kroner og i 2014 var tallet steget til omkring 160.000 kviklån med et samlet udlånsbeløb på cirka 430 millioner kroner. politikerne håber nu med disse nye tiltag at kunne sætte en prop i de mange kviklån.
Men danskerne låner fortsat endnu flere penge
Men på trods af politikernes gode intentioner så tyder det ikke på at danskernes lyst til at låne penge blive mindre på trods af de nye regler således melder flere brancheforeninger og låne udbydere om stigende udlån. Samme tendens har eftersigende gjort sig gællenede igennem helle finanskrisen hvor danskerne på trods af krise snakken har været ivrige efter at låne penge.
Således melder låne udbyderen Justmoney.dk om at 2016 indtil nu ser ud til at blive et rekord år. Og de er ikke alene. Også en lang række øvrige låne udbydere melder om stigende travlhed. Eksperterne mener at denne udvikling både skyldes at bankerne siden finanskrisen har stillet skrappere krav for at få et banklån og, at der er flere danskere som ser mere positivt på fremtiden i forhold til tidligere.
Danskerne er fortsat det mest forgældede folkefærd i OECD
Det er dog næppe en overraskelse for nogen at danskerne elsker at låne penge. Danskerne har således igennem mange år været det mest forgældede folkefærd i OECD. Dette har flere gange vakt opsigt i de større finansielle institutioner såsom IMF, der i mange år har været bekymret over udviklingen. Årsagen til dette skal dog findes i det danske realkreditsystem, der giver danskerne en meget billig finansiering og re-finansiering af større lån.
Fra 2004 til 2010 steg de danske husholdningers gæld målt i forhold til landets produktion fra 108 procent af BNP til 136 procent af BNP. Til gengæld er den offentlige gæld som andel af BNP i Danmark en af de laveste i Vesteuropa.
