Vi bestiller i dag vores mad på nettet og det er svært at forestille sig at se film på andet end Netflix efterhånden – så hvorfor skal vi ikke også bestille og håndtere vores forsikringer online?
Det er tanken bag det nye forsikringsselskab NEXT, der endnu har eksisteret i få år i Danmark, men alligevel er lykkes med at tiltrække sig både kunder og opmærksomheden.
Idéen med forsikringsselskabet er simpel. Fordi at det er billigere at håndtere end virksomhed online end offline koster deres forsikringer også mindre end hos de almindelige og store forsikringsudbydere som Tryg og Topdanmark.
Alle store forsikringer
NEXT Forsikring tilbyder alle de store og gængse forsikringer som indboforsikringen, bilforsikringen og også mere nicheprægede forsikringer som den lovpligtige hundeansvarsforsikring.
Som ved alle andre selskaber får du en bedre pris ved at samle alle dine forsikringer hos NEXT fremfor at have dem spredt hos forskellige selskaber.
Hvis du får en skade anmelder du den online og får herefter udbetalt dine forsikringspenge.
Online-mediet betyder – siger NEXT – at kunderne både for den hurtigste og derved også den bedste kundeservice.
Siden selskabet gik i luften i november 2013 har kunderne ikke haft mulighed for at ringe ind. NET Forsikring er derved eneste forsikringsselskab i Danmark, du ikke kan ringe til. Men du kan chatte og skrive supportbeskeder for at få hjælp til dine udfordringer med eksempelvis at indgive en skadesanmeldelse.
Selskabet er ejet delvist af hostingvirksomheden Zitcom A/S, der står bag blandt andet Wannafind A/S og UnoEuro A/S, der er blandt de mest prominente danske hostingvirksomheder.
Store brancher bliver udfordret
NEXT Forsikring er ikke eneste eksempel på et nyt selskab, der er ude og udfordre en etableret branche.
LunarWay ønsker at gøre det samme med den etablerede bankbranche (lidt i stil med missionen, den anarkistiske møntfod Bitcoin har).