En af de største udfordringer som iværksætter er ofte at skulle skrabe nok kapital sammen til, at det koncept man kæmper for, kan blive ført succesfuldt ud i verden. Startomkostningerne kan være tårnhøje alt efter, hvilket produkt man producerer, hvorfor det at starte ud med et stramt budget kan tage hårdt på iværksættere både fysisk og psykisk. For at undgå markant økonomisk modvind som iværksætter vil vi nedenstående gennemgå tre forskellige måder, hvorpå kapitalen kan blive skudt ind i en startup.
Kickstarter
Kickstarter er en online platform, som er oprettet for at formidle finansieringer af projekter ved hjælp af crowdfunding. Kickstarters koncept går ud på, at iværksættere præsenterer sine idéer til et projekt på mediet, hvorefter almene brugere kan kigge idéerne igennem og sponsorere de projekter, som de ser en fremtid i og derfor ønsker at hjælpe med at få ud i livet.
Som iværksætter er dette en utrolig ligetil måde at få indsamlet penge, da det eneste man selv gør for at skaffe investeringen er at oprette en præsentation af sit koncept på Kickstarter, hvorefter de klarer resten. Derudover er det også en god måde at finde ud af, hvor populært ens idé er og om den almene befolkning egentlig overhovedet har en efterspørgsel efter produktet. Det kan være nervepirrende, men det er helt klart et forsøg værd.
Business angels
En business angel er en indflydelsesrig og ofte succesfuld forretningsmand eller -kvinde, der ligger inde omfattende kapital, som de er villige til at skyde efter koncepter, de ser en fremtid i. En business angel køber altså aktier i en startup virksomhed med forventningen om, at den pågældende iværksætter virksomhed benytter denne kapital til at drive virksomheden til succes.
Alt efter hvor banebrydende ens koncept er, vil man selv skulle opsøge disse business angel, hvorefter den velkendte elevator tale skal udføres til perfektion. Som business angel har man mange forskellige projekter i sin pipeline, hvorfor man skal være klar i spyttet, selvsikker og ikke mindst vanvittig overbevisende, hvis man ønsker at få skaffet penge herfra.
Hvis dette lyder interessant, kan man med fordel læse videre om business angels her.
Kapitalfonde
En kapitalfond er en selvstændig virksomhed, hvis forretningsmodel går ud på at opkøbe virksomheder, som de finder potentiale i, med formålet om at fortage ændringer, der kan vækste virksomheden, således at den i sidste ende er mere værd end det, som den blev købt for.
Det er ikke alle kapitalfonde, som er interesserede i at opkøbe startup virksomheder, eftersom det er svært at vurdere hvad de er værd, da de ikke har leveret resultater på dette tidlige tidspunkt i deres levetid. Omvendt er det ikke mange iværksætter virksomheder, som ønsker decideret at få opkøbt deres virksomhed, da fratager dem potentiel værdi, eftersom prisskiltet på en ny virksomhed sjældent er høj.